Student med interesse for BI og analyse søges til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Har du interesse for at arbejde med dataanalyser og visualisering af data i PowerBI og SAS på udlændinge- og integrationsområdet? Og vil du arbejde med at sikre indsigt i og overblik over en varieret portefølje af kvantitative datakilder? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Du bliver en del af team BI i kontoret Økonomi og Analyse, der er ansvarlige for udarbejdelse af ledelsesinformation på området for international rekruttering, samt generel ledelsesinformation ift. økonomi, HR mv. Derudover har vi ansvaret for det generelle analysearbejde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), herunder bl.a. statistik, finanslovsarbejde, budgetopfølgning, regnskab og udmøntning af tilskud på integrationsområdet. Du får således mulighed for at arbejde inden for et stort, komplekst og udfordrende opgaveområde i en statslig styrelse.

Dine opgaver

  • Udarbejdelse af og vedligehold af SIRIs rapporter over vores sagsbehandlingsdata i vores ledelsesinformations-system SAS Visual Analytics
  • Bistå studenten i team økonomi med tilpasning og udvikling af ledelsesinformation inden for økonomi og HR
  • Bistå de 3 øvrige studenter i team Viden og Analyse med opsætning og kodning af registerdata via myndighedsordningen
  • Sparre med studenten i team Regnskab og Tilskud omkring ledelsesinformation på tilskudsområdet

Om dig

Du er i gang med en relevant IT- eller samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand.scient.it., dat., stat., oecon., polit., adm., soc., el. lign.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med at arbejde med kvantitative metoder og data
  • er talstærk og har lyst til at arbejde med store datasæt
  • er grundig og detaljeorienteret, da vi gør en dyd ud af at sikre, at vores data altid er korrekte
  • har flair for it og let kan sætte dig ind i nye programmer som fx Excel, SAS Visual Analytics, PowerBI mv.
  • har en positiv indstilling og gåpåmod til at varetage alle typer opgaver – store såvel som små
  • kan arbejde selvstændigt og i team, og er god til at sætte dig ind i nye opgaver

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med kodning af registerdata.

Vi tilbyder dig

Du vil få ansvaret for din egen opgaveportefølje, og du kan forvente at få en bred og forskelligartet opgavevifte. Kontoret har fokus på tæt og løbende dialog inden for og på tværs af teams, samt internt i studentergruppen. Den tætte sparring sikrer, at du hurtigt bliver klædt fagligt på til at løfte dine opgaver selvstændigt.

Stillingen giver dig indsigt i store datasæt på udlændinge- og integrationsområdet, og du vil lære at bruge forskellige it-redskaber f.eks. Excel, SAS Visual Analytics, Power BI og myndighedsordningen. Du vil blive tilbudt efteruddannelse i relevante systemer.

Kontoret har i alt 6 studenter, der arbejdet tæt sammen. Og vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og et godt socialt sammenhold. Du får 26 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver, og vi har et bredt samarbejde med alle kontorer i styrelsen, departementet m.v.

Selv om der kan være travlt, og der er mange bolde i luften, skal der også være plads til andet end arbejde. Vi har både løbeklub og træningsfaciliteter – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer nede i kælderen, hvor Slyngelstuen befinder sig. Der bliver spillet bordtennis og brætspil, drukket fadøl og sodavand, diskuteret, grinet og fortalt røverhistorier. Dine nye kollegaer i kontoret er ofte dem, som går forrest i de sociale arrangementer.

Nysgerrig?

Hvis du vil vide om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Jeppe Daniel Pless på tlf. 72 14 21 17 / e-mail jedp@siri.dk.

Ellers kan du trykke på nedestående link for at læse mere samt sende din ansøgning senest søndag den 16. juni 2024.

Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 25.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Andre jobannoncer

Vil Du/I – som medlem – annoncere?

Kontakt Foreningen Lige Adgang på:
Telefon: 5051 5312
Email: job@ligeadgang.dk

This website uses cookies. Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies   Learn more