Mentorindsatser for unge

“Jeg er meget interesseret i 3D og animation. Nu går jeg på maleruddannelsen, men jeg laver stadig 3D print i min fritid. Min mentor 3D printede denne figur ved aflslutningen af vores forløb”
-Mentee fra FGU Nordsjælland
Erhvervsmentorindsats for unge
Foreningen Lige Adgang har mange års erfaring med at facilitere forløb mellem frivillige mentorer og mentees. Vi har haft mentorindsatser for unge siden 2011. Aktuelt har vi et korps på mere end 1000 frivillige erhvervsmentorer, som gerne vil støtte et ungt menneske i at finde sin vej mod job og uddannelse. I 2024 deltog 234 unge fra FGU i et erhvervsmentorforløb, og 81 % af dem sagde bagefter, at de følte sig klar til at tage en uddannelse eller finde et job. Med en erhvervsmentor ved sin side får den unge mulighed for at undersøge og lære mere om uddannelser og job, der fanger deres interesse.
Gode Overgange fra FGU til EUD
I et nyt projekt fra 2025-2028, støttet af Trygfonden, sikrer vi unges overgange fra FGU(Den Forberedende Grunduddannelse) til EUD (erhvervsuddannelser) gennem flere aktiviteter, nemlig 1) erhvervsmentorforløb samt 2) et netværk af virksomheder, der tilbyder erhvervstræning og/eller virksomhedsbesøg til FGU-elever.
Læs mere om virksomhedsbesøg og erhvervstræning nederst.
Mentorforløbene varer typisk 6 måneder med ca. 2 månedlige møder, hvor mentee, med støtte fra sin mentor, kan arbejde hen imod job eller uddannelsesrelaterede mål. Dette sker fx ved at afklare hvilke brancher der kunne være relevante eller ved at styrke troen på egne evner. Inden forløbet starter, sørger vi for, at alle mentorer er klædt godt på til mentorrollen ved at tilbyde mentorkurser, faglige webinarer, løbende sparring og muligheden for at deltage i et netværk af ressourcestærke mentorer.
Tilmeld dig som erhvervsmentor hvis du…
- Kan afsætte 2-4 timer om måneden i en periode på 6 måneder.
- Vil tilbyde din støtte og dele dine råd og erfaringer, samt indsigt i dit fagområde med en, med en ung der er nysgerrig i det du laver.
- Ønsker løbende støtte fra Foreningen Lige Adgang, herunder adgang til relevante værktøjer og materialer.
- Vil udvide dit netværk til de kommende generationer i dit netværk.
- Vil være med til at give en ung det skub, der hjælper dem i den retning, de drømmer om.
- Du vil uddannes som erhvervsmentor, samt udvikle egne kompetencer.
Meld dig til som erhvervsmentor her: Mentor oprettelsesformular til FGU – Kople.io – FGU
Tilmeld dig som mentee hvis du…
- Hvis du går på FGU Østjylland eller FGU Midt- og Østsjælland.
- Ønsker personlig støtte til at undersøge, finde viden og få klarhed over, hvad dit næste skridt med uddannelse eller job kan være.
- Er mellem 15 og 25 år.
- Har brug for hjælp til fx at sætte mål, skrive ansøgninger eller finde jobs/fritidsjob
- Kan afsætte 4 timer om måneden i en periode på op til 6 måneder. Ønsker at møde en mentor der kan give dig indsigt i præcis den branche du syntes er spændene.
- Snak med en vejleder eller lærer på din skole for tilmelding eller tilmeld dig her:
Meld dig til som mentee her: Mentee oprettelsesformular til FGU – Kople.io – FGU
Vil din virksomhed hjælpe unge godt videre mod job og uddannelse?
Vores to aktivitetsspor – virksomhedsbesøg og erhvervstræning – involverer virksomheder i lokalområdet. Som virksomhed får du mulighed for at give de unge et indblik i din branche og i, hvordan det er at arbejde i netop din virksomhed.
Ved virksomhedsbesøg kommer op til 30 FGU-elever på besøg i din virksomhed en dag, der passer jer. Erhvervstræning er en kort praktikperiode for den enkelte elev, hvor eleven får mulighed for at undersøge og afklare, om din branche kunne være den rette vej.
Henvend dig som arbejdsplads hvis i vil…
- Tilbyde virksomhedsbesøg
- Tilbyde erhvervstræning
- Give udvalgte medarbejdere mulighed for at være frivillige erhvervsmentorer i 2-4 timer månedligt i arbejdstiden i en periode på 6 måneder
- Gøre en forskel for unge.
Kontakt os på erhvervsmentor@ligeadgang.dk.
Gode Overgange fra FGU til EUD er finansieret med støtte fra Trygfonden og er et samarbejde med FGU Østjylland og FGU Midt- og Østsjælland