I Kollektiv Trafikkontoret arbejder vi med politikudvikling, analyser og lovgivning. Det gælder både inden for kollektiv transport – metro, letbaner, busser – og andre former for mobilitet så som delebiler og samkørsel. Vi arbejder også med en række tværgående emner på området, fx organiseringen af den lokale kollektive transport, priser i den kollektive transport og digitalisering.
I kontoret er vi 10 akademikere, 2 studentermedhjælpere og en kontorchef. Vi har en uformel omgangstone og et godt socialt miljø.
Dine arbejdsopgaver
Den kollektive transport benyttes hver dag af mange mennesker, og området har stor offentlig bevågenhed. Vores opgaver spænder bredt – fra meget konkrete problemstillinger til større politiske aftaler med stor samfundsmæssig betydning. Vi er et udadvendt kontor, hvor samarbejde vægtes højt og plads til at stille spørgsmål, og vi lægger vægt på at inddrage studenterne i kontorets forskelligartede sagsområder og opgaver. Dine opgaver vil blandt andet være at bidrage til vores arbejde med:
- besvarelse af spørgsmål fra Folketinget
- udarbejdelse af notater, orienteringssager og beslutningsgrundlag
- besvarelse af borgerhenvendelser
- udarbejdelse af analyser
- behandling af aktindsigtsanmodninger
Din profil
Vi søger en dygtig, samfundsfaglig studerende, der har interessere for kollektiv transport som fagområde og for at arbejde tæt på det politiske miljø. Dertil er du nysgerrig og har mod på at bidrage til at løse de forskelligartede opgaver, som vi arbejder med i Kollektiv Trafikkontoret. Vi forventer, at du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt. Dertil er det en fordel, hvis du har erfaring med Excel. Vi ser også gerne, at du er struktureret, opsøgende og grundig, så du hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof.
Som person er du pligtopfyldende og samarbejdsorienteret, men du har også et selvstændigt drive, der gør, at du tager ansvar og sikrer, at der sker fremdrift i dine opgaver.
Vi tilbyder dig
- Fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid
- Onboarding med intromøder, oplæring, introduktion til opgaver og til huset
- Løbende kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, som du kan deltage i, efter aftale med din kontorchef.
- Kontorseminarer, godmorgenmøder og fredagsbarer
- Frokostordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Jobstart vil være snarest muligt efter aftale.
Din arbejdstid vil være ca. 15 timer pr. uge. Ansættelsesstart aftales nærmere med den rette kandidat.
Da det er vigtigt for os, at studiejobbet er foreneligt med dit studie og dine eksamener, vil dine arbejdstider være fleksible og den ugentlige arbejdstid aftales med den studenteransvarlige i kontoret.
Sådan søger du
Send dit CV og ansøgning samt kopi af karakterudskrift fra din uddannelse senest den 2. juni 2025. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi opfordrer alle – uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, handicap, religion og alder – til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig i Kollektiv Trafikkontoret Kristoffer Sundgaard Vange. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.
Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 17 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed, samt transportens miljø- og klimapåvirkning.