Økonomipartner til Transportministeriets departement

Dine arbejdsopgaver

Som vores økonomipartner får du mulighed for at arbejde med styring af departementets økonomi og indkøb, herunder udarbejdelse af finansloven og sammenhængen mellem finanslov og departementets økonomiske styring. Du medvirker til videreudvikling af ledelsesrapportering og forretningsmæssige styring. Du får også mulighed for at arbejde med budgettering, budgetopfølgning og kvartalsvis rapportering til Finansministeriet. Du vil på sigt blive ansvarlig for konkrete sager, som f.eks. prognoser og opfølgning på konsulentforbrug, projekter og indkøbsstyring, samt implementering af tiltag fra Økonomistyrelsen i departementet og på ministerområdet.

Derudover vil du få en aktiv rolle i forbindelse med projekter om effektivisering, digitalisering og implementering af grønne indkøb både i departementet og på ministerområdet.

I jobbet er du i tæt kontakt med de mange kontorer i departementet, da vi arbejder sammen på tværs af faggrupper om specialiserede og komplekse opgaver, og du vil derfor få et bredt netværk med rig mulighed for kompetent faglig sparring.

Vi søger dig, som:

  • Har lyst til og gode forudsætninger for at arbejde med økonomisk styring og politik.
  • Brænder for at medvirke til udvikling af initiativer, der understøtter grønne indkøb i staten.
  • Kan lide at arbejde med tal, har flair for at anvende it-programmer og evner at sætte sig ind i nye problemstillinger.
  • Har lyst til og brænder for at lære nyt og udvikle sig.
  • Er analyserende, samarbejdsorienteret og formulerer dig godt og præcist skriftlig og mundtligt.
  • Har sans for detaljen, men som også evner at have mange bolde i luften på én gang.
  • Har en økonomisk uddannelse som cand.oecon./polit., cand. merc., HD eller lignende relevant uddannelse.

Du kan være nyuddannet, eller måske har du allerede erfaring med at arbejde med økonomistyring og indkøb

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job tæt på den politiske beslutningsproces.
  • Gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.
  • Faglig kollegial sparring.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv.
  • God pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår  

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. 

Sådan søger du!

Send din ansøgning med kopi af eksamensbeviser senest 15. juni 2024. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Pia Mikkelsen på departementets telefon 41 71 27 00.

Andre jobannoncer

Vil Du/I – som medlem – annoncere?

Kontakt Foreningen Lige Adgang på:
Telefon: 5051 5312
Email: job@ligeadgang.dk

This website uses cookies. Cookies make it easier for us to provide you with our services. With the usage of our services you permit us to use cookies   Learn more